Coachuddannelse
Coachuddannelsen - følger ICF (Internationale Coach Federation) kriterierne for Coachuddannelse Udskriv Email

Coachuddannelsen fortsætter i Aalborg i foråret 2011. Den foregå i et ligeværdigt samarbejde imellem NLP Nord - Lisbeth Ødum og Adelhardt Coaching ApS - Annette Adelhardt.

Vi er på vej til at certificere vores 6. coachhold. Vi vil naturligvis tage succes og læring fra de tidligere hold med os. Smile

"Lisbeth og Annettes coachuddannelse har gjort mig klogere på mig selv og åbnet for kommunikation på mange planer. Jeg har fået nye værktøjer til formidling, ledelse og trivselsfremme, som jeg føler, gør mig til en bedre leder. Jeg har fået gode kompetencer som coach, som jeg bruger i min ledelse.
Undervisningen på coachuddannelsen og forløbet med coachtræning mellem modulerne skaber en gennemført uddannelse med muligheder for udvikling professionelt og personligt. Jeg kan varmt anbefale Lisbeth og Annettes coachuddannelse."
Gert G. Nygaard, skoleleder, Sæbygaardskolen

Coaching handler bl.a. om at skabe retning i forhold til et mål og motivation til at udvikle egne kompetencer.

Coaching er en tankegang og kommunikationsform, der lukker op for menneskers potentiale på en sådan måde, at de får mulighed for på en succesfuld måde at nå deres mål.

Coachuddannelsen er modulopbygget.
Der må påregnes tid til  træning imellem modulerne - minimum 30 timer.
Modulerne strækker sig tidsmæssigt fra kl. 9.00. til 16.30.

Både privatpersoner og erhvervslivet har allerede høstet frugterne af at udvise en coachende adfærd.
Med fokus på menneskelige evner, talenter og færdigheder kan du gennem coachuddannelsen bl.a. opnå:

  • At blive endnu bedre til at skabe et dynamisk flow imellem din mentale  ogfølelsesmæssige intelligens
  • At accelerere nytænkning, udvikling og ansvarlighed både hos dig selv og andre.
  • At sætte fokus på fornyelse, muligheder, løsninger og ressourcer.
  • At kunne hjælpe andre mennesker til at lære frem for at undervise dem.
  • At lede en klient eller gruppe til at sætte realistiske mål og forpligte sig overfor disse.
  • At lede en klient eller gruppe til en adfærd, der er i overensstemmelse med de ønskede mål, således at disse nås.
  • At kunne coache og skabe helt nye muligheder via storrytelling.
  • Som leder at udvikle dine medarbejderes potentiale så meget som muligt.
  • At blive mere bevidst om effekten af at udvise følgeskab og lederskab.
  • At være med til at forbedre kvaliteten af det arbejde der udføres samt arbejdsmiljøet - f.eks gennnem reflekterende teams.
  • At kunne sætte rammerne for og på en excellent måde indgå i en dialogisk og værdsættende samtale.
  • At blive bedre til at håndtere stress og at udnytte "den gode stress" på en hensigtsmæssig måde.
  • At blive bedre klædt på til samtale med f.eks. kolleger eller medarbejdere, der føler sig stressede og/eller udbrændte.
  • At coache og supervisere dig selv i højere grad.
  • I endnu højere grad at kunne anvende metatænkning.


"Når jeg har sagt, hvad jeg tænker, så kan jeg tænke over, hvad jeg har sagt."
Gregory Bateson

Senest opdateret: Torsdag, 24. juni 2010 19:13
 
Coachuddannelsen - moduloversigt Udskriv Email

Oversigt over modulerne:

  • Modul 1: Coaching som udviklingsværktøj - 4 dage
  • Modul 2: Coaching - værdier og motivation - 3 dage
  • Modul 3: Coachrolle og coachstil - indre tilstand og overbevisninger - 4 dage
  • Modul 4: Coaching med fokus på stresskompetence og personlighedsmønstre -
    Reflekterende team, feedback - Repetition - 4 dage
  • Modul 5: Certificering



I alt 17 dage Pris: Kr 27.500
I prisen er der inkluderet manual, træning og forplejning hele dagen - herunder naturligvis frokost.

Beskrivelse af coachmodulerne

Modul 1: Coaching som udviklingsværktøj.
Hvad er coaching? Hvordan kan coaching skabe udvikling hos dig som coach og hos de personer, du coacher? Når vi lærer at coache, får vi mulighed for at tilføre energi og motivation til både os selv og andre. Coachkompetencer, og metoder til at afklare, sætte mål og motivere til handling vil især være i fokus på dette modul.Gennem øvelser vil vi udvikle coachkompetencer, således at vi allerede under modulet vil opdage at coaching udgør en forskel.

Modul 2: Coaching - værdier og motivation
Fokus på dette modul er det livgivende, anerkendende og værdifulde for os som mennesker.  Hvordan inspireres du igennem en coachsession til at benytte værdier, og visioner som personlige drivkræfter i dit liv? Hvad ønsker du at opnå? Dette modul gør dig som coach i stand til - i et samarbejde med fokuspersonen - at afdække, og styre mod det centrale i dennes personlige udvikling. 

Modul 3: Coachrolle og coachstil - indre tilstand og overbevisninger
Hvad vil det betyde for dig som coach at finde din særlige personlige coachstil? Hvilke coachkompetencer har du udviklet indtil nu, og hvilke ønsker du fortsat at udvikle - bl.a. med afsæt i den feedback du får? Vi vil arbejde med videooptagelser og feedback i reflekterende form. Hvilken indflydelse har vores tanker og holdninger på vores arbejde som coach? Vi vil træne coachsessionen som en helhed og i den forbindelse også have egentilstand som coach i fokus.

Modul 4: Coaching med fokus på stresskompetence og personlighedsmønstre
Reflekterende team, feedback - Repetition
Hvad er stress? Årsager til stress. Opdage og håndtere stress med fokus på bl.a. personlighedsmønstre. Vi vil arbejde med reflekterende team og feedback. Desuden vil der blive repeteret, så stoffet bliver "samlet".     

Modul 5: Certificering
Under certificeringen får du mulighed for at vise dine nyerhvervede kompetencer inden for coaching og samtidig få en kvalificeret sparring i form af feedback.

Datoer for coachuddannelsen i foråret 2010

  • Modul 1: D.   3. -   6. maj
  • Modul 2: D.   9. - 11. juni
  • Modul 3: D. 23. - 26. august
  • Modul 4: D.   5. -   8. oktober
  • Modul 5: D. 18. og 19. november



Coachuddannelsen afholdes i et ligeværdigt samarbejde imellem Lisbeth Ødum, NLP Nord og Annette Adelhardt, Adelhardt Coaching ApS

Senest opdateret: Onsdag, 27. januar 2010 11:39
 


Free template 'Feel Free' by [ Anch ] Gorsk.net Studio. Please, don't remove this hidden copyleft!